23948sdkhjf

Kæmpe affaldsvaskemaskine tager form

I februar 2016 begyndte byggeriet af det første REnescience-anlæg i fuld skala, og allerede fra foråret 2017 skal det stå klar. Derfor er der travlhed på byggepladsen i Northwich i det nordvestlige England.

- Nu begynder anlægget virkelig at tage form. Hele området, hvor vi skal producere biogas, som vi omdanner det til grøn strøm, er ved at være klar. Og vi er i gang med at installere de to store bioreaktorer, hvor vi med enzymer og vand trækker alle de organiske dele ud af affaldet, siger Flemming Kanstrup, Project Director i Dong Energy.

 REnescience-anlægget i Northwich kommer til at håndtere helt almindeligt, blandet husholdningsaffald. Affaldet bliver blandet med vand og enzymer i to store bioreaktorer, der hver er over 50 meter lange og har en diameter på over 5 meter.

Når affaldet kommer ind i anlæggets bioreaktorer, går selve processen i gang, hvor enzymerne opløser madrester, etiketter og lignende organisk affald og laver det om til en væske, der kan bruges til biogasproduktion. Biogassen bliver brugt til at lave ca. 5 MW strøm, og den resterende del af affaldet består af en genbrugelig andel, såsom plastik og metal, samt en andel, der kan bruges som brændsel.

Cirkulær udnyttelse af affald
REnescience-teknologien skal trække så mange ressourcer som muligt ud af affaldet.

- Vores ambition er, at vi med vores innovative affaldsbehandlingsanlæg i England kommer til at vise vejen for en mere intelligent og cirkulær udnyttelse af affaldet, siger koncerndirektør Thomas Dalsgaard, Dong Energy.

Anlægget i Northwich kan håndtere 120.000 tons affald om året, hvilket svarer til husholdningsaffaldet fra omkring 110.000 britiske hjem. Affaldet vil blive leveret af den engelske affaldsleverandør FCC Environment, der i forvejen står for indsamling af husholdningsaffald i regionen. 

 

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156