23948sdkhjf

Sverige trækker i Euro Therm

- Vi kunne lave meget mere – hvis vi var dobbelt så store, lyder det fra direktøren.

I sin beretning i årsrapporten for regnskabsåret 2015/2016 skrev Euro Therm:

-  Markedsudviklingen forløber meget positivt, med vækst på det danske og svenske marked.

Det var helt tilbage i april-måned - Men det holder fortsat stik.

Her, hen mod årets udgang har man travlt med at installere kedler i blandt andet Hasle og i Brønderslev, samtidig med at der lægges sidste hånd på varmeværket i Lemvig.

Også i Sverige har Euro Therm fortsat nok at tage fat i. Efterspørgslen er stigende, men kapaciteten kan ikke helt følge med.

- Vi kunne lave meget mere i Sverige, hvis vi var dobbelt så store, fortæller direktør Jan Depenau fra Euro Therm.

Virksomheden har netop leveret en 6 MW pillekedel til det svenske energiselskab Fortum. Den skal bruges på selskabets varmeværk i byen Täby i Stockholms Län i Svealand. Også Osby i Sverige luner sig på anlæg fra Euro Therm. Her har virksomheden installeret et 10 MW anlæg.

Dermed ser det ud til at Euro Therm træder ud af 2016, som man trådte ind – med en god ordrebeholdning og en stabil efterspørgsel fra ind- og udland.

I regnskabsåret 2015/2016 landede virksomheden et overskud på 10,3 mio. kr. efter skat – et positivt resultat, som man forventer at gøre efter i indeværende regnskabsår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078