23948sdkhjf

Et løft i verdensklasse

Nordjyske Liftra var med, da USA’s første havmøllepark blev rejst i sommer.
Fem vindmøller fra GE blev i sommer installeret i USA’s første havmøllepark; Block Island Wind Farm.

De fem vindmøller er leveret af GE og fundamenterne af danske Universal Foundation. Men også en anden dansk virksomhed har sat et lille, om end vigtigt, aftryk på projektet – nemlig Aalborg-virksomheden Liftra.

Liftra leverede nemlig det åg, som skulle bruges til at løfte vingerne på plads med. Der er tale om en sag på 52 tons og et spænd på 10 meter.

- Det er GE’s 6 MW gearløse møller, der er brugt til projektet, og det specielle ved den type møller er, at de ikke har en motor installeret til at rotere hub’en. Man starter derfor med at sætte en vinge på og bruger faktisk åget til at dreje hubben med, så man kan få den næste vinge i - og så laver man til sidst et krøj af hele nacellen for at få den sidste vinge på, forklarer Thomas Nørgaard, project manager og head of service hos Liftra.

- Det her åg har det speciale, at man kan løfte en vinge op, vippe den og dermed montere vingen i forskellige vinkler. Åget kan vippe og montere vingen fra +30 grader til -60 grader, men vi laver også åg, der kan vippe hele vejen rundt, supplerer han.

Tre år undervejs
Vindmøllebranchen er lidt af et speciale for Liftra, og ”rekorden” er et åg på 67 tons, som fik navnet Blade Dragon og blev solgt til Mitsubishi. Derfor var det ikke så overraskende, at GE henvendte sig til Liftra.

- Vi har været i kommunikation med GE om det her i tre år. Ordren kom sidste år, og så har vi brugt en del tid til at få det designet og produceret. Derefter fik vi det testet og certificeret af DNV, siger Thomas Nørgaard.

- Selve installationen sidste sommer kørte bare efter en snor. Men vi havde også testet det nede i Le Carnet sidste efterår, og den samme mølle står også i testcentret oppe i Østerild, hvor vi også testede åget, fortsætter han.

- Det var også vores folk, der var ovre og køre med åget på Block Island og før det i Østerild, og vi håber også på at komme til at operere det på de kommende GE offshore-projekter. Vi er nemlig også serviceleverandører på vores egne åg og på andre opgaver, slutter Thomas Nørgaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11