23948sdkhjf

Flisfyret kedelanlæg møder modstand

Dong, AffaldVarme Aarhus og Aarhus Kommune gør indsigelser mod Skanderborgs nye flisfyrede kedel.

Den 30. november 2016 forventes byrådet i Skanderborg Kommune at godkende Skanderborg-Hørning Fjernvarmes planer om at opføre et flisfyret varmeværk på Danmarksvej.

Byggeriet møder dog modstand fra Dong Energy, Affaldvarme Aarhus og Aarhus Kommune.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Udvidelsen af de to nuværende kedellinier på Danmarksvej med et ekstra flisværk kommer som følge af, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme pr. 31. december 2016 har opsagt sin aftale om at aftage varme fra Varmeplan Aarhus (VPA). Det betyder at skanderborgområdet fremover vil få sin varme fra værket på Danmarksvej, mens Hørning får sin varme fra VPA.

Læs også: Varmeselskab parkerer biomasseanlæg til 150 millioner

Centrale indvendinger

Dong Energy, Affaldvarme Aarhus og Aarhus Kommune mener ikke Skanderborg Kommune bør godkende projektet og de har to centrale indvendinger.

Først og fremmest at Skanderborg hænger sammen med Varmeplan Aarhus og derfor er underlagt et centralt krav om, at det nye anlæg skal kunne producere både varme og strøm.

Derudover mangler parterne en beregning af økonomien i et fortsat samarbejde med Varmeplan Aarhus. Den bergning skal fungere som reference til det nye projekt, så man reelt kan vurdere projektets samfundsmæssige økonomi.

Afviser begge punkter

Administrationen i Skanderborg Kommune afviser begge punkter.

Energistyrelsen har tilkendegivet at det nye anlæg ikke skal producere både varme og strøm, da der pr. 31. december 2016 ikke længere er fysisk forbindelse mellem Skanderborg-Hørning Fjernvarme og VPA.

Hvad angår økonomien så har Energitilsynet med udgangspunkt i en sag fra Grenaa vurderet at man ikke behøver en økonomisk refererenceramme til et scenarie som man ikke finder relevant .

Såfremt Skanderborg Kommune godkender byggeriet kan modstanderne klage over afgørelsen til Energiklagenævnet. 

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078