23948sdkhjf

El i fjernvarmen sker ikke af sig selv

Hensynet til økonomisk effektivitet, samfundsøkonomi og samtænkning med energisystemerne på tværs taler for at udnytte mere strøm i fjernvarmesektoren. Men det kræver en ændring af afgiftssystemet.

Hvis nogen troede, at el i fjernvarmen ville komme af sig selv, så sker det ikke. Store eldrevne varmepumper i fjernvarmen er ønsket af mange både blandt politikerne og hos dem, der til dagligt arbejder i energisektoren. Det vil kunne skabe den bedst mulige sammenhængskraft imellem el og fjernvarmesektoren. Men PSO, afgifter og utidssvarende tariffer på el til fjernvarme betyder, at vi ikke får de store eldrevne varmepumper i fjernvarmen. Det bliver simpelthen for dyrt med varmepumperne i forhold til alternativerne på hylden. Det er der ikke noget nyt i.

Det er det til gengæld, at mens tilløbet til at gøre det rentabelt for fjernvarmeselskaberne at investere i varmepumper, er den teknologiske udvikling buldret afsted. Solvarme har det seneste år fået et solidt fodfæste i fjernvarmen, og naturgasdrevne varmepumper begynder nu også flere steder at vinde indpas i fjernvarmen.

Det store spørgsmål er derfor, hvor vi som samfund får mest for pengene, og hvilke teknologier, der bedst sikrer effektiv udnyttelse af energien og sikrer, at vi fortsat har en rekordhøj forsyningssikkerhed.

Det er en del af det, som tænketanken Grøn Energi i samarbejde med Ea energianalyse har set på i en ny analyse, Energiforsyning 2030, der afsløres i næste uge op til Dansk Fjernvarmes landsmøde 2016.

Gennembrud for varmepumper
Danmarks energiforsyning skulle gerne være omstillet til vedvarende energi i 2050. Men faldende priser på fossile brændsler gør det økonomisk svært at omstille til mere grønnere teknologier.

Grøn Energi har ellers tidligere påvist i analyser, at de eldrevne varmepumper i fjernvarmen ville kunne skabe et provenu på over 500 millioner kroner i statskassen ved at fjerne PSO, afgifter på el til varme og inkludere varmepumper i energispareaftalen.

For et år siden lovede energiminister Lars Chr. Lilleholt på Dansk Fjernvarmes landsmøde, at han ville se på, at varmepumper kunne tælle med som energibesparelser. Dagen efter greb tre energiordførere fra oppositionen bolden og sagde, at det ville de meget gerne bakke op om.

Desværre kan vi konstatere, at der ikke er sket noget på den front endnu. Der mangler stadig politisk initiativ til at få energispareaftalen på plads, hvor store varmepumper i fjernvarmen kunne tælle med. Det kunne sætte samme skub i investeringerne, som vi så det ske med solvarme i de seneste år. Solvarmeudnyttelsen i fjernvarmen er på få år vokset til mere end én million kvadratmeter. I vores analyse ”Energiforsyning 2030” er der udsigt til mangedobling af solvarmeudnyttelsen frem mod 2030.  

Vi skulle gerne have gang i en tilsvarende udvikling for de eldrevne varmepumper. Det vil være en løsning til gavn for både samfundet, miljøet og statskassen.

Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125