23948sdkhjf

DTU skal lære Kina at udnytte vindenergien bedst muligt

Nyt projekt skal øge andelen vindenergi i elnettet og omforme vindenergi til varme og gas. Innovationsfonden investerer 6,3 millioner kroner i projektet.
DTU Elektro har i samarbejde med det kinesiske eliteuniversitet Tsuinghua, den kinesiske udgave af Energistyrelsen, Kinas største energiselskab samt Beijings lokale energiselskab søsat projektet EPIMES.

Det skal inden for en tre-årig periode muliggøre endnu mere vindenergi i det danske og kinesiske elnet.

Det skriver DTU på sin hjemmeside.

I takt med at Kina får installeret mere og mere vindenergi er behovet for at lære, hvordan netop vindenergien udnyttes bedst muligt, opstået.

I forbindelse med projektet skal DTU Elektro stå for metode- og konceptudviklingen, det vil sige komme med løsninger på de udfordringer, der opstår, når energien kommer fra mange vindmøller og ikke fra store centrale kraftværker. Derudover skal DTU Elektro levere en løsning på, hvordan man styrer samspillet mellem elnet, gassystem og varmesystemet under vanskelige forhold.

- Én udfordring ved den grønne omstilling er at holde elnettet stabilt, så befolkningen – i værste fald - ikke pludselig står uden el i kontakten. En anden er at sørge for at udnytte energi fra vind bedst muligt f.eks. ved at lagre overskydende energi efter at have omformet den til gas eller varme, siger Henrik Bindner projektleder i EPIMES.

Projektet skal, udover at løse udfordringerne i det kinesiske energisystem, give DTUs forskere mulighed for at at få afprøvet deres modeller i en meget større skala.

Her forventer Henrik Bindner at få en betydelig indsigt i og flere værktøjer til, hvordan man kan omforme oglagre vindenergi som gas og varme i Danmark.

Innovationsfonden investerer 6,3 kroner i projektet.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078