23948sdkhjf

Solvarme fylder godt i ordrebøgerne

Lige nu bygger Tjæreborg Industri solvarmeanlæg i Hedensted.
Tjæreborg Industri har netop afsluttet solvarmeprojekter i Padborg, Holsted, Tommerup, Egtved og Jelling, mens der stadig arbejdes i Silkeborg, Bredsten-Balle og Toftlund.

Seneste anlæg på den efterhånden omfattende solvarme-stamme hos Tjæreborg Industri er et solvarmeanlæg hos Hedensted Fjernvarme.

- Vi har fået totalentreprisen på opførelsen af anlægget i Hedensted, og det er vi godt i gang med. Vi er ved at bygge akkumuleringstanken og solfangerne monteres omkring 1. oktober 2016, fortæller salgsdirektør hos Tjæreborg Industri Leif Hornbak.

Udover akkumuleringstanken, der rummer 3000 kubikmeter, omfatter entreprisen teknikbygning til pumper, transmissionsledninger fra Hedensted Fjernvarmeværk på Løsningvej til solfangeranlægget på Vesterbyvej samt 868 solfangerpaneler, der leveres af Arcon-Sunmark.

Deadline for tilskud
At solvarmeprojekterne fylder godt hos Tjæreborg Industri er som sådan ikke nogen nyhed. Der har bare været lidt mere run på projekterne i 2016 end i de tidligere år. Det skyldes i høj grad de energibesparelser, som solvarmeprojekterne udløser hos fjernvarmeværkerne. Men den ordning udløber ved årsskiftet.

- Som det ser ud nu er det nok desværre sidste år, hvor solvarmeprojekterne kan udløse disse energibesparelser. Derfor forventer vi også en nedgang efter at tilskuddet falder bort, forklarer Leif Hornbak og tilføjer:

- Men rygtet vil vide at energibesparelserne fortsætter i den nye energiaftale og hvis det er tilfældet, så forventer vi da at solvarmeprojekterne fremadrettet vil fylde godt op.

Solvarmeanlægget i Hedensted skal stå færdigt 1. december 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109