Københavns Kommunes tekniske udvalg besluttede i mandags ikke at anbefale etablering og drift af et innovativt affaldsbehandlingsanlæg baseret på Dong Energys Renescience-teknologi med biogasproduktion til følge. Affaldsbehandlingsanlægget skulle kunne behandle 50.000 ton af københavnernes affald om året. I stedet har Københavns Kommune valgt en model, hvor københavnerne selv skal sortere deres affald, frem for at lade Dong Energys Renesciene-teknologi behandle det usorterede affald. Hos Dong Energy er man ærgerlig over beslutningen men fortrøstningsfuld. - Vi ville gerne have haft mulighed for at byde ind med en borgervenlig og fremtidsrettet løsning, hvor vores REnescience-teknologi kunne have stået for en del af affaldssorteringen i København, lyder det fra Carsten Birkeland fra Dong Energy og han understreger: - Vi ser fortsat en stor interesse for vores teknologi, både herhjemme og i udlandet, herunder er vi i dialog med andre kommuner og affaldsselskaber i Danmark. Dong Energy er i øjeblikket i fuld gang med opførelsen af et Renescience-anlæg i fuld størrelse i Norwich i Storbritannien. Anlægget i København havde en anlægsværdi af 190 millioner kroner.
Ingen Renescience-teknologi til København i denne omgang
I stedet skal københavnerne selv sortere deres affald.