Kan vi få noget ro?
Klumme: Skiftende politiske vinde gør arbejdsvilkårene svære for mindre virksomheder i vindmøllebranchen. Jeg håber på mine medlemmers vegne, at fremtiden giver mere stabilitet end hidtil.
Sådan er det for de mindre producenter af for eksempel husstandsvindmøller til private, i og med at deres kunder ikke kan få at vide, hvilken betaling de får for overskudsstrøm, før de sætter møllen op.
Hele tiden skiftende politiske beslutninger om puljeordninger, tilskud og tidskrævende bureaukrati i beslutningsprocesser gør, at kunderne bestiller møllerne med forbehold for, at de opnår tilskud i købsaftalen.
Fra kundens perspektiv giver det naturligvis mening – for om de får del i en begrænset tilskudspulje som den nuværende på 1 MW á 2,12 kroner pr. KW om året, er jo helt afgørende for, om det kan svare sig at bidrage aktivt til den grønne omstilling. Kan det ikke det, vælger mange private i landzonerne at få energi fra gammeldags, sorte energikilder, for vi ved jo godt, at den almindelige forbruger ikke alene lader sig styre af idealerne og samvittigheden – økonomien vil for de allerfleste blive prioriteret først.
Fra producentens perspektiv ser det anderledes ud med hensyn til at finde mening – her skal man hele tiden være klar til omstruktureringer samt op- og nedskalleringer af organisationen. Det gør det mildt sagt svært at skabe en stabil virksomhed og stabile arbejdspladser.
Dertil ved enhver, der har arbejdet i en produktionsvirksomhed, at det er helt afgørende for omkostningerne, om man kan købe stort ind, eller om man henvender sig til sine underleverandører med småordrer.
Planlægning og overblik over ordrehorisonten er alfa omega – men så længe, der er så meget prøven sig frem politisk samt bureaukrati, så er de mindre virksomheder overladt til en omflakkende tilværelse – og under de forhold er det svært at finde overskud til innovation og udvikling.
Jeg argumenterer ikke for, at statskassen skal åbnes på vid gab. Jeg ønsker mig ikke tilbage til 2012, hvor ordningen hed 2,5 kr. pr. KW, og også solcelleordningen løb løbsk.
Det er ikke meningen, private mølleejere skal generere et stort overskud på at blive grønnere og se det som et investeringsobjekt mere end noget andet. Det er heller ikke sundt for markedet eller samfundet, at tilskuddet pustes unaturligt meget op – og det er ikke fair, at regningen for de gavmilde ordninger ender på den almindelige elforbrugers bord.
Hvad jeg derimod ønsker for mine medlemmer og elforbrugerne er, at årene frem vil byde på mere stabilitet end hidtil, fordi man gennem erfaringer har fundet et fornuftigt leje for tilskudspuljernes størrelse – det gælder både for sol og vind.
I Danmark har vi et højt antal små- og mellemstore virksomheder, som er afhængige af politisk ro. Får de dét, så er jeg sikker på, de kommer til at performe endnu bedre: Det giver for eksempel mere mening at fastansætte, specialisere og uddanne sine medarbejdere, hvis man som leder kan se, der bliver brug for dem i fremtiden.
Dertil får man som nævnt mulighed for at købe større ind hos sine underleverandører og udvikle, hvilket igen fører til billigere produktion og standardisering, hvilket til syvende og sidst gør, at vi kan sænke cost of energy og gøre den grønne omstilling mere uafhængig af politisk velvilje.
Det kan blive en positiv sneboldeffekt, men kernen i den er ro.
