Hobro Fjernvarme dækker i dag 1.530 kunder i byen, men det tal forventes øget markant i de kommende år. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Frem mod 2021 er det nemlig planen, at fjernvarmenettet skal udvides til også at dække Hobro Midtby, Hobro Syd samt blandt andet et industriområde i det nordlige Hobro. I alt 2.500 virksomheder og husstande får mulighed for tilslutning.
Planen er, at udvidelsen skal ske i perioden 2018-2021.