23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Droneinspektion af højspændingsnettet på nye hænder

Det bliver landinspektører der fremover skal styre Heliscopes flåde af droner.

Geopartner Landinspektører A/S overtager Heliscope, der har udviklet et dronekoncept til inspektion af højspændingsnettet.

Med overtagelsen udvider Geopartner sin eksisterende droneforretning til at omfatte inspektion med multirotor-helikoptere. Ud over helikopterdronerne overdrages også opgaver, kundeportefølje, delvist medarbejderressourcer og rettighederne til virksomhedsnavnet Heliscope.

- Heliscope har et unikt koncept inden for droneinspektion med multirotor. Den høje kvalitet med fokus på højspændingsledninger ønsker vi at videreføre, og vi ønsker samtidig at udvide inspektionsdelen til andre områder som eksempelvis bygninger, tage, skorstene, master eller vindmøller, udtaler Morten Thoft, Projektchef i Geopartner.

Fortsætter sammen og hver for sig

Det nuværende Heliscope-team vil fremover være beskæftiget med udviklingen af en softwareplatform under virksomhedsnavnet Scopito, mens Geopartner ønsker at udvide sin kompetencer inden for droneinspektion. Trods overdragelsen af droneinspektions-delen vil parterne fortsætte samarbejde, udbredelse af dronekonceptet og viden- og erfaringsudveksling.

- Geopartner og Heliscope er et fremragende match. Vi har haft en spændende og konstruktiv dialog, og med Geopartners overtagelse af vores droneforretning kan vi hver især styrke vores fokusområder. Vi ønsker at fokusere på udviklingen af vores softwareplatform

www.scopito.com

, og Geopartner ønsker at styrke sin droneforretning med højkvalitets-inspektioner, siger Ken Falk, Direktør i Heliscope.

Helioscope og Scopito i det nye set-up er allerede involveret i flere projekter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.101