23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dong-aftale skaber 15 nye Cowi-jobs

Ingeniører og maskinmestre er i høj kurs.

Med rammeaftalerne for Dong Energy Bioenergy & Thermal Power på fagområderne maskin- og procesanlæg, el-anlæg, SRO-anlæg og miljø har Cowi taget endnu et vigtigt skridt i forhold til den grønne omstilling i Danmark.

- Aftalerne betyder, at Cowi er blevet førende inden for kraftvarme og grøn energi. Det matcher vores strategi om at udvide vores forretning både i Danmark og udlandet med mindst 30 procent frem mod 2020. Derfor får vi også brug for en række nye dygtige kolleger både nu og i fremtiden, siger Vice President for Bioenergy and Thermal Power i Cowi, Jens Bjørnmose.

Jens Bjørnmose anslår, at den rådgivende ingeniørvirksomhed med hovedsæde i Lyngby får brug for 10-15 ingeniører og maskinmestre på kontorerne i Esbjerg, Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense og Lyngby på den korte bane – og lige så mange på lidt længere sigt.

Cowi lagde sig for alvor i selen inden for biomassefyrede kraftvarmeanlæg og grøn omstilling, da virksomheden opkøbte Vattenfalls danske ingeniørafdeling med 70 mand i 2013. Siden har kraftvarme-teamet blandt andet stået for projektering og større vedligeholdelsesopgaver samt leveret support i forbindelse med drift og vedligehold på Amagerværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket.

Styrke Cowis position

Markedschef i Bioenergy and Thermal Power i Cowi Marius Noer, der har forhandlet aftalerne med Dong på plads, er ikke i tvivl om, at aftalen sammen med de øvrige opgaver vil styrke Cowis position på markedet.

I Danmark har Cowi allerede spillet en væsentlig rolle for omstillingen af mange kraftvarmeværker, varmeværker og fjernvarmeværker.

Lige nu er de blandt andet totalrådgiver på det nye biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg for AffaldVarme Aarhus og rådgiver Hofor i forbindelse med etableringen af det flisfyrede kraftvarmeværk BIO 4.

I udlandet har Cowi netop færdiggjort et multifuel biomassefyret kraftværk i Pakistan og er ved at afslutte en højprofileret biomasseguide for Verdensbanken.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094