23948sdkhjf

Trefor sælger fra

Det er det svenske selskab Nordomatic, der overtager en del af Trefors portefølje med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.
Trefor A/S har indgået aftale med det svenske selskab Nordomatic AB, som er ejet af kapitalfonden Adelis, om salg af datterselskabet Dominus A/S, der udvikler intelligente bygningsanlæg.

Trefor-koncernen købte Dominus den 1. november 2010, og har således ejet virksomheden de seneste fem år.

- Vi har sammen med selskabets daglige ledelse udviklet Dominus fra at være et mellemstort CTS-selskab til i dag at være den førende CTS-virksomhed i Danmark, siger Knud Steen Larsen, CEO i Trefor.

Dominus A/S har hovedsæde i Herning og har derudover kontorer fem steder i landet. Med det nye ejerskab, der også omfatter Dominus’ daglige ledelse, skal såvel Nordmatics som Dominus' position styrkes.

- Nordomatic har de senere år udviklet sig fra hovedsageligt at operere i Stockholmsregionen til at blive landets største specialist inden for building management-systemer med aktiviteter 11 steder i Sverige. Fusionen med Dominus er endnu et spændende skridt i vores strategi om at skabe en førende nordisk aktør inden for smart buildings. Vi er meget imponerede over såvel markedspositionen som kompetencerne og engagementet hos dominus’ medarbejdere, og vi ser frem til at bygge videre på virksomhedens stærke brand i Danmark, siger Olov Schagerlund, administrerende direktør i Nordomatic AB.

Salgssummen oplyses ikke, men Trefor sælger med en betydelig fortjeneste.

Overtagelsen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081