23948sdkhjf

Unge studerende udvikler solcelleberegner

Lyngby-Taarbæk Kommune har været testlab - nu skal solcelleberegner ud til resten af Danmark.
Husejere i Lyngby-Taarbæk Kommune kan nu med få klik selv tjekke, om det kan betale sig at investere i solceller på netop deres hus.

Det skyldes det lokale selskab Picodat, som har udviklet web-app’en sunmapper.dk.

Sunmapper.dk er en solcelleberegner, der giver boligejere mulighed for nemt og hurtigt at finde ud af om deres bolig er egnet til et solcelleanlæg, hvor meget anlægget cirka vil koste, hvor meget CO2 og el de sparer, og hvornår investeringeren er tjent hjem.

DTU-studerende bag web-app’en
Sunmapper.dk er udviklet er 5 tidligere DTU-studerende.

Ideen til solcelleberegneren opstod til den årlige Big Data Hackonton konkurrence i 2014. Hvor universitetsstuderende fra blandt andet DTU konkurrer om at udvikle nye idéer til f.eks. it-systemer, apps og internetservices.

De fem studerende bag Sunmapper.dk kom på idéen om at kortlægge taghældninger på alle bygninger i kommunen med henblik på at udvikle et værktøj, der kan give oplysninger om, hvorvidt det kan betale sig at installere solceller på en ejendom.

Ideen var så god og gennemtænkt, at gruppen faktisk vandt konkurrencen.

Ud til resten af Danmark
Siden Big Data Hackonton-konkurrencen har de 5 vindere stiftet virksomheden Picodat og færdigudviklet sunmapper.dk med støtte fra Lyngby-Taarbæk Kommune, Vidensbyen, DTU og det rådgivende ingeniørfirma Niras.

- Lyngby-Taarbæk Kommune har været en super samarbejdspartner under hele forløbet, hvor de løbende har stillet viden og data til rådighed. Nu skal produktet så ud og leve, og her har vi fået mulighed for at benytte Lyngby-Taarbæk Kommune som testlaboratorium for at sikre den optimale brugeroplevelse. Og så forventer vi, at kunne brede sunmapper.dk ud til resten af Danmark i løbet af efteråret, siger Lars Holtse Bonde CEO, Picodat.

Trods Sunmappers korte levetid kæmper, Picodat allerede nu om at blive blandt de nominerede initiativer til året Nordisk Råds miljøpris.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11