23948sdkhjf

Aalborg CSP lever op til forventningerne

Omsætningen blev bedre en ventet hos leverandøren af solenergi-løsninger, der tjente millioner i 2015.
Tilbage i april løftede adm. direktør hos Aalborg CSP Svante Bundgaard lidt af sløret for, hvordan resultatet for 2015 kom til at se ud.

- Vi har en vækst på mere end 50 procent på omsætningen og lander nok på en 186 mio. kroner. Resultatet derimod tidobles til nærved 7 mio. kroner før skat med et Ebitda på 12 mio. kr., fortalte CEO hos Aalborg SCP, Svante Bundgaard dengang til Energy Supply.

Og det blev næsten som Svante Bundgaard forudsagde.

Omsætningen landede på 192 mio. kr. og bruttoresultatet på 37,4 mio. kr. mod 26,2 mio. kr. i 2014. Overskuddet før skat endte på 6,6 mio. kr. mod et 801.000 kroners overskud i 2014. Resultatet efter skat lander på 5,5 mio. kr.

Aalborg CSPs 2015 er forløbet tilfredsstillende, oplyser virksomheden i sin beretning.

En række indkomne ordrer med udgangen af 2015 samt ordrer på 16 MWp-solenergiordrer til den danske fjernvarmesektor skal være med til at sikre virksomheden et godt resultat i 2016.

- Næste år forventes vi at ramme samme niveau på omsætningen, og så herefter forventer vi at kunne fortsætte væksten, sagde Svante Bundgaard tidligere på året til Energy Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.626