23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Benzinselskaber vil fylde dansk halm i din bil allerede fra 2019

Oliebranchen vil overhale kommende lovkrav og iblande andengenerationsbioætanol i benzinen allerede fra 2019.

En enig oliebranche vil overhale regeringen i nedbringelse af transportens CO2-udledning.

- Vi har som mål at bidrage til en grøn omstilling, der nedbringer transportens CO2-udledning i de kommende årtier. Det er bydende nødvendigt, at vi hurtigst muligt begynder at blande andengenerations bioætanol i vores benzin, siger direktør for Energi- og olieforum, Peter Stigsgaard, der organiserer olie- og benzinselskaberne i Danmark.

Den danske oliebranche hilser derfor regeringens krav til iblanding af andengenerations bioætanol i benzinen velkomment, men vil gå skridtet videre og iblande bioætanol, allerede før det bliver et lovkrav i 2020.

- Det er en samlet branche, der står bag, når vi siger: Vi begynder at blande 2,5 procent andengenerations bioætanol fra halm i vores benzin allerede fra januar 2019, siger Peter Stigsgaard.

Billigste løsning

Med Energi- og olieforums hensigtserklæring, der i øjeblikket prøves hos konkurrencemyndighederne, understøtter oliebranchen et marked for andengenerations bioætanol.

En større produktion af andengenerations bioætanol er afgørende for, at EU-kravet om iblanding af avancerede biobrændstoffer i 2020 kan opfyldes. Ligesom andengenerations bioætanol er helt nødvendigt i den fortsatte grønne omstilling efter 2020 og frem mod 2030.

I Energifondens analyse ’Grøn Roadmap 2030’ fra 2015 konkluderes det desuden, at ’Iblanding af biobrændstoffer er den billigste vej til mindre udledning af drivhusgasser i den første del af perioden (…) frem mod 2030’.

-Ifølge MECs oplysninger vil meromkostningen ved andengenerations bioætanol være 2 – 3 øre pr. liter benzin. Det bliver konkurrencen i markedet, der afgør, hvordan det vil påvirke benzinpriserne, siger Peter Stigsgaard.

Allerede reduceret 15 procent

-Den teknologiske udvikling af bilerne, effektiviseringer og iblanding af biobrændstoffer har allerede reduceret CO2-udledningen fra transporten med 15 procent siden 2007, siger Peter Stigsgaard

-Med regeringens krav om iblanding og benzinselskabernes initiativ skabes et marked for en produktion, så en sådan kan komme i gang på fx Maarbjerg Energy Center (MEC). I EU alene skal der med de nuværende EU-krav til iblanding produceres tre milliarder liter andengenerations bioætanol i 2020, mens der i dag reelt ikke produceres noget af betydning i EU.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web02