23948sdkhjf

Dong sender verdens største havmøllepark i høring

2,4 gigawatt havmøllepark sendes med høringen ind i planlægningsfasen.
- Vi starter nu en høring af havvindmølleparken Hornsea Project Three med en maksimal kapacitet på 2,4 gigawatt (GW), skriver Dong Energy på sin hjemmeside.

Hornsea Project Three går dermed ind i planlægningsprocessen, og Dong Energy regner med at indsende en godkendelsesansøgning i 2018. Hvis projektet bliver godkendt, forventes det at havmølleparken bliver bygget mellem 2022 og 2025.

- Hornsea Project Three er et kæmpe infrastrukturprojekt, som vil være verdens største havmøllepark, hvis dets kapacitet udnyttes fuldt ud – og dobbelt så stort som Hornsea Project One, fortæller Brent Cheshire, Country Chairman for Dong Energy UK.

- Hornsea Project Two afventer en godkendelse fra Udenrigsministeriet, hvilket skulle være klar i juni 2016. Vi har sendt Hornsea Project Three i høring som en del af planlægningsprocessen. Både projekt 2 og 3 mangler samtykke fra den britiske stat, og så mangler begge projekter endelige investeringsbeslutninger fra Dong, før man endeligt kan bekræfte at de bygges, oplyser Dong Energy i en mail til Energy Supply.

Hvis Hornsea Project Three udbygges til fuld kapacitet, vil den være verdens største og have kapacitet til at levere strøm til over 2 millioner britiske hjem, men det er endnu for tidligt at sige noget om vindmøllernes mængde og størrelse.

- Infrastrukturen i begge projekter diskuteres stadig. Derfor er vi ikke på dette tidlige stadie i stand til at sige noget om antal af møller og størrelsen på møllerne, oplyser Dong Energy.

Hornsea Project Three ligger ca. 120 km ud for Yorkshires kyst inden for grænserne af den tidligere Hornsea-zone.

Opdateret 10. maj 2016, kl. 08:40

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125