23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arcon-Sunmark og Industrivarme installerer 40.000 m2 sol

Anlæg på anlæg popper op af den danske muld. I dette forår har konstellationen Arcon-Sunmark og Industrivarme idriftsat tre.

Solfangerproducenten Arcon- Sunmark og Industrivarme har hen over vinteren etableret tre større solvarmeanlæg, som her i de tidlige forårsmåneder er taget i brug hos de respektive fjernvarmeværker.

1.152 solfangere i Stege

Hos Stege Fjernvarmeværk har man i marts måned idriftsat det 14.515 kvadratmeter store solfangeranlæg, der skal dække 20 procent af den samlede varmeproduktion.

Den samlede anlægsudgift hos Stege Fjernvarmeværk er på 29,7 mio. kroner og for de penge forventes man at få en anlægsydelse på 7.321 MWh/år, oplyser Arcon-Sunmark.

Solvarmeanlægget er opført af Industrivarme i totalentreprise med Arcon Sunmark som leverandør af de 1.152 solfangere.

Roser fra ministeren

Den 4. april var det Hadsund Fjernvarmes tur til at skrue op for solen. Og den seance havde hidkaldt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, som havde store roser med til projektet med de 1.628 solfangere.

Ministeren påpegede, at et projekt som dette bidrager med hele tre ting: besparelse på energien, en besparelse for forbrugeren og sidst men ikke mindst har det medført en masse lokale arbejdspladser.

Varmeproduktionen på solfangeranlægget er kalkuleret til 11.511 MWh/år og forventes at kunne dække ca. 17,6 % af byens årlige varmebehov.

- Industrivarme har haft fornøjelsen af at opføre anlægget i Hadsund i Totalentreprise med Arcon-Sunmark som leverandør. Projektet i Hadsund omfatter udover solfangerne, også en teknikbygning opført i stil som en amerikansk lade samt en transmissionsledning på 1 km, oplyser Allan Jakobsen fra Industrivarme.

Sol erstatter halm i Als

Også hos Als Fjernvarmeværk i det nordjyske har Industrivarme og Arcon-Sunmark været på spil.

5.947 kvadratmeter solfangere eller nærmere 472 Solfangere skal på årsbasis levere 2.985 MW/h og dermed dække 22 procent af byens årlige varmebehov – et behov der i dag dækkes af en halmfyret kedel.

Anlægget er netop idriftsat, og der forventes en officiel indvielse inden for de næste to måneder, oplyser Arcon Sunmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.153