23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmark største vindmøller indvies ved Esbjerg

To vindmøller ved Esbjerg skal fra i dag levere strøm til 18.000 danske husstande.

Vindenergien slår rekord i Esbjerg mandag, når der indvies to kæmpe vindmøller.

Vindmøllerne er Danmarks største. De er 200 meter høje, har et vingefang på 164 meter og kan tilsammen producere strøm til 18.000 danske husstande.

Det skriver DR Syd i dag.

De nye møller, der bliver indviet i Måde, giver så meget strøm, at 300 af dem vil være nok til at forsyne alle husstande i Danmark.

Det er et kæmpe skridt for dansk vindenergi, lyder det fra administrerende direktør for European Energy Erik Andersen.

- Vindmøllerne bringer Danmark i førertrøjen inden for vindenergi, så det er en vigtig begivenhed for den danske vindindustri og dansk eksport, siger han til DR Syd.

Ifølge Erik Andersen vil det også smitte af på Esbjerg. Direktøren forventer nemlig, at møllernes størrelse vil betyde, at produktionen bliver rykket ud på havneområdet i Esbjerg.

Møllerne bliver indviet mandag klokken 14.45 af energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03