23948sdkhjf

Solvarme har sparet 200 halmballer i Als

Energibesparelse trods sparsom sol.
Uden de store falbelader er det store solvarmeanlæg ved fjernvarmeværket i Als taget i brug.

Der er dog planlagt en officiel indvielse fredag 13. maj. Samtidig vil man markere, at det er 30 år siden, man i Als begyndte at fyre med halm, og endelig markeres, at det er 50 år siden de første forbrugere blev tilknyttet fjernvarmen i landsbyen, oplyser Poul Sloth fra varmeværkets bestyrelse.

- Umiddelbart efter påske, tirsdag 29. marts, blev solvarmeanlægget koblet på driften sammen med halmfyret. Og vi har de seneste uger brugt solvarme, når der ellers har været sol nok, og det har der. Vi har til dato fået varme fra solen, der svarer til, vi har sparet at fyre med ca. 200 halmballer, af de store i halmfyret. Så vi er allerede godt i gang med den sparsomme sol, vi har fået indtil videre, siger Poul Sloth.

Indvielsesdagen vil forme sig som et åbent hus-arrangement fra kl.13.00 til 17.00, og selve indvielsen vil ske kl. 14.00

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079