23948sdkhjf

Stort biogasanlæg tæt på realitet: Det afhænger af gyllen

Det er Nature Energy, der barsler med endnu et kæmpe-anlæg, der dog står og falder med én ting.
Efter otte års tilløb er Danmarks største biogasanlæg ved Korskroen nær Esbjerg tæt på at blive en realitet. Designet er færdigt og finansieringsmodellen på plads.

Det skriver DR Syd.

Bygherren Nature Energy mangler de sidste miljøgodkendelser, og så det vigtigste: Gode aftaler med de landmænd, der skal levere råvaren - gylle.

Anlægget til 290 millioner kroner afhænger nemlig fuldt og helt af, om der er opbakning fra de lokale landmænd.

- Hvis vi ikke har opbakningen fra biogasleverandørerne i lokalområdet, så bygger vi ikke noget biogasanlæg. Så det er afgørende, at der er opbakning fra leverandørforeningen, siger Ole Hvelplund, der er administrerende direktør i Nature Energy.

Men landmændenes pressede økonomi, kan vise sig at være en udfordring. Derfor arbejdes der med flere modeller for medlemskab for landmændene.

- Vi ved godt, at der er store udfordringer med hensyn til økonomi, derfor laver vi en model med A og B medlemmer, fortæller formanden for Leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas, Henning Bloch.

A-medlemmer skal indbetale indskudskapital på forhånd, og B-medlemmer kan nøjes med at betale en behandlerafgift, uddyber han.

Fremtiden for biogasanlægget kommer nærmere en afklaring, når Leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas holder generalforsamling d. 28. april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125