23948sdkhjf

Nordjyllandsværket henter energihandel til Aalborg

Aalborg Energikoncern overtager håndteringen af Nordjyllandsværkets energihandel, når Vattenfall slipper tøjlerne 1. juli.
I forbindelse med Aalborg Energikoncerns køb af Nordjyllandsværket blev der indgået en aftale med værkets tidligere ejere, Vattenfall, om at det svenske selskab frem til 1. juli 2016 skulle varetage opgaven med at stå for værkets energihandel.

For at forberede Nordjyllandsværket på, at den nuværende serviceaftale med Vattenfall udløber og Nordjyllandsværket selv overtager opgaven, har værkets bestyrelse derfor valgt at styrke organisationen.

- Vi har dannet en energihandelsafdeling med ca. seks ansatte. Afdelingen består af tidligere ansatte hos Vattenfall og nogle helt nye medarbejdere. Her skal opgaven med energihandel ligge fremover, fortæller formand for Nordjyllandsværkets bestyrelse og teknisk rådmand i Aalborg Kommune, Lasse P.N. Olsen.

Vattenfalls hovedkvarter i Stockholm har i selskabets ejerperiode håndteret energihandelen for Nordjyllandsværket. Nu ender det arbejde altså i Aalborg, og det glæder formanden.

- Det er dejligt, at vi har kapaciteten til at gøre det selv. Der er også en fordel ved at energihandelsafdelingen kommer til at ligge i Aalborg – tæt på produktionen og distributionen. Kommunikationsvejene og kommandovejene bliver noget kortere. Det skaber en række fordele i den daglige drift, slutter Lasse P.N. Olsen.

Aalborg Energikoncern har i forbindelse med købet af Nordjyllandsværket overtaget de godt 100 ansatte, der under Vattenfalls ejerskab har været tilknyttet værket på Nefovej.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094