23948sdkhjf

Nyfors slutter med manér

Det sidste regnskab i Nyfors-regi er aflagt, og selskabet kan se tilbage på et historisk godt 2015.
Repræsentantskabet i Nyfors har godkendt det sidste regnskab i Nyfors-regi. Næste gang der aflægges regnskab bliver det i fusionen mellem Nyfors og SE og under navnet SE.

Men Nyfors får afsluttet med manér.

Omsætningen steg til 351 mio. kroner, hvilket svarer til en fremgang på 9 procent i forhold til 2014. Årets resultat blev på 23,3 mio. kr., hvilket er 2,5 gang så meget som i 2014, hvor resultatet var 9,5 mio. kr.

- 2015 blev et historisk år for Nyfors. Først og fremmest er vi jo glade for, at fusionen med SE faldt på plads, og at de mange interessenter omkring Nyfors bakker op om den. Nu ser vi meget frem til konkurrencemyndighedernes godkendelse, så vi kan føre de mange ambitiøse planer ud i livet, forklarer bestyrelsesformand Henning Krabbe og fortsætter:

- Samtidig er vi stolte over at kunne præstere et af de bedste regnskaber nogensinde. Det viser det store potentiale, som Nyfors har, og som nu skal løftes i samarbejde med SE.

Positive forventninger til 2016
Ledelsen i Nyfors afventer i øjeblikket konkurrencemyndighedernes godkendelse af den planlagte fusion med SE, som forhåbentlig er en realitet i starten af 2. kvartal 2016.

Fusionen indebærer blandt andet etableringen af et regionalt vækstcenter i Brønderslev, og at alle Nyfors-aktiviteter fremover går under navnet SE. Strategien for den nye koncern er ekspansiv – ikke mindst i Nordjylland, hvor aktivitetsniveauet skal øges:

- Vi står klar i startboksen, når godkendelsen fra konkurrencemyndighederne kommer. Her handler det jo først og fremmest om at skabe nye fordele for kunderne, og det er vi sikre på, at vi kan med den nye konstellation, siger adm. direktør, Henrik Mentz.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078