23948sdkhjf

Gaia Solar henter Norisol-direktør

Topdirektøren i Norisol-koncernen indtræder som bestyrelsesformand i Gaia Solar, der står over for udvikling og vækst på udenlandske markeder.
Gaia Solar har haft behov for yderligere kompetencer til udvikling og vækst, og har derfor indsat topdirektøren i Norisol-koncernen Carsten Hoeck som ny bestyrelsesformand.

- Carsten er en dynamisk leder med betydelig erfaring fra såvel byggebranchen som Cleantech-branchen. Derudover har han et internationalt udsyn og erfaring fra udlandet, hvilket bliver vigtigt i den næste fase for Gaia Solar. Vi er rigtigt glade for, at han er blevet en del af holdet, siger Lene Stengade fra PBI-Holding A/S der er hovedaktionær i Gaia Solar.

Carsten Hoeck står i spidsen for Norisol-koncernen, som leverer energioptimering i en række lande og beskæftiger mere end 1500 medarbejdere. Han har også markeret sig gennem diverse bestyrelsesarbejde bl.a. i Varmeisoleringsforeningen og Dansk Industri i hovedstaden.

Stort potentiale
Også Carsten Hoeck ser frem til arbejdet med Gaia Solar.

- Bygningsintegrerede solceller spås et meget stort potentiale i forbindelse med det europæiske bygningsreglement. Danmark er kendt for arkitektur, design, bæredygtighed og for at kunne sammentænke løsninger på en intelligent måde. Gaia Solar har udviklet en række spændende og meget perspektivrige løsninger, der efterkommer mange af de ting, som bliver efterspurgt – især i udlandet og jeg ser frem til nu at skulle hjælpe Gaia Solar ud over Danmarks grænser, siger Carsten Hoeck om sin nye rolle hos Gaia Solar og uddyber:

- Vi har en enestående mulighed for at være på forkant med udviklingen. Specielt skal der høstes erfaringer og opbygges ekspertise, der viser mulighederne for samspil og styring af de forskellige energikilder. På grund af Danmarks størrelse og det meget høje vidensniveau, er dette er oplagt mulighed for tiltrækning af interesse fra internationale virksomheder og investorer, samt for opbygning af en ekspertise, der efterspørges på globalt plan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078