23948sdkhjf

SE har købt Elpristavlen.dk

SE har købt online-portalen Elpristavlen.dk af Dansk Energi. Indtil 1. april vil siden fungere uændret - men herefter er fremtiden for Elpristavlen.dk uvis.
Handlen mellem SE og Dansk Energi er på plads, og SE overtager officielt Elpristavlen den 1. april 2016.

Indtil da vil siden fungere uændret, oplyser direktør for SE Energi & Klima Privat, Thomas Fugl.

- Elpristavlen.dk har over årene vokset sig stor og bruges i dag af 200.000 forbrugere om året. Derfor er vi glade for aftalen med Dansk Energi, der betyder, at vi nu overtager danskernes foretrukne prissammenligningsside, siger Thomas Fugl.

Fremtiden for Elpristavlen.dk
Elpristavlen.dk har eksisteret siden 2003, hvor elmarkedet blev liberaliseret i Danmark, hvilket betød at forbrugerne i Danmark frit kunne vælge leverandør. Det skabte i sin tid grobund for Elpristavlen.dk.

I forbindelse med de nye regler for energimarkedet, der træder i kraft den 1. april 2016, overtager Energistyrelsen ansvaret for en prisportal på elmarkedet i Danmark via www.elpris.dk . Derefter er fremtiden for Elpristavlen.dk en smule uvis i det forpligtelsen for en prisportal ikke længere ligger hos branchen men overgår til Energistyrelsen.

- Vi arbejder pt. med hvad vi kan og vil i forhold til elpristavlen.dk efter 1. april, så hvorvidt det bliver en konkurrent til elpris.dk eller ej, kan jeg desværre endnu ikke sige dig, skriver Thomas Fugl i en mail til Energy Supply.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114