23948sdkhjf

Vind blev en vinder i 2015

Næsten 13 GW ny kapacitet kom til i Europa i 2015.
Dermed stod vind for 44 procent af alle nye energi-installationer i 2015 i de 28 EU-lande. 9,766 GW blev installeret onshore, mens 3,034 GW blev installeret offshore.

Dermed er der nu i alt 142 GW vindmøllekapacitet i svarende til 11,4 procent af det samme strømforbrug.

- Disse tal viser, at vind er den vigtigste kraft bag EU’s energiomstilling. Vindenergi er en moden industri. Den giver økonomisk mening og bidrager markant til Europas energisikkerhed og konkurrencemæssige mål, siger Giles Dickson, CEO hos European Wind Energy Association.

Vedvarende energi stod med 22,3 GW ud af 29 GW for hele 77 procent af alle nye installationer i 2015.

Der blev investeret 26,4 mia. euro i 2015, hvilket var 40 procent mere end året før. Næsten halvdelen af alle nyinstallationer skete i Tyskland. Polen var nummer to med 1,3 GW og Frankrig nummer tre med 1 GW.

- Vi har set en stærk udbygning i Tyskland i 2015 og et stærkt år for offshore vind. Men væksten er ujævn geografisk. Vi klarer os ikke så godt i lande, hvor politikken og reguleringerne er uklare og/eller ineffektive – investorer og udviklere tager andre steder hen, siger Giles Dickson.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156