23948sdkhjf

Grønt lys for afvikling af Geotermi-gæld

Energistyrelsen slår nu fast, at Energi Viborg Kraftvarme gerne må nedbringe gælden for Geotermiprojektet med overskuddet fra 2014 og 2015.
Ved at bruge overskuddet fra Kraftvarmeproduktionen i 2014 og 2015 skærer Energi Viborg Kraftvarme 40 procent af gælden fra geotermiprojektet fra 165 mio. kr. til ca. 100. mio kr.

Det er ifølge varmeforsyningsloven i orden, når overskuddet er opstået på baggrund af uforudsete besparelser, fastslår Energitilsynet.

De enkelte års resultater skal med andre ord indregnes samlet i forhold til gælden, og først når den er afviklet, vil der teknisk set igen blive tale om, at Energi Viborg Kraftvarme kan få overskud.

-Ved hurtig afvikling af gælden sparer vi ikke mindst på renteudgifterne, og det vil sige, at vi samlet set kommer billigere ud af geotermigælden til glæde for vores kunder, siger bestyrelsesformand for Energi Viborg, Niels Dueholm.

Siden 2012 er produktionsprisen for fjernvarme faldet markant fra 53,9 øre pr. kWh til 41,3 øre pr. kWh hos Energi Viborg Kraftvarme, hvilket især skyldes en faldende gaspris.

Overskuddet på 39 mio. kr. i 2014 og 25 mio. kr. i 2015 er altså oparbejdet grundet uforudsete markedsvilkår.

-Det er glædeligt for mig, at vi både har kunnet levere billigere fjernvarme til vores aftagere, der i sidste ende er kommet slutforbrugerne til gode samtidig med, at vi kan nedbringe gælden for geotermiprojektet hurtigt og effektivt, siger Niels Dueholm.

Energistyrelsen arbejder på godkendelse af den fremtidige afviklingsplan for den resterende gæld, og den forventes klar i løbet af foråret 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11