23948sdkhjf

Daxtua: Første ordre giver blod på tanden

Daxtua har netop sat sit produkt Smart Asset i drift hos Grindsted El & Varmeværk og går nu efter at vinde markedsandele her hjemme og på nærmarkederne.
10 års erfaring med forsyningsbranchen og 10 års erfaring med forsyningeselskabernes stive it-systemer har fået mændene bag Daxtua, Niels Koldsø og Jesper Ladegaard, til at udvikle et softwaresystem til hjælp for montøren.

- Vi har set hvordan forsyningsselskaberne har stive systemer, og hvordan montørerne skal kende og fjernopkoble til forskellige kontorsystemer. Det var for bøvlet, montøren er jo mest interesseret i at løse opgaverne ude i marken, ikke at sætte sig ind i forskellige it-systemer, siger Niels Koldsø til Energy Supply.

Smart Asset er derfor et software-program udviklet lige netop til at hjælpe montøren i det daglige arbejde.

- Smart Asset tager de informationer forsyningsselskabets it-systemer, som montøren skal bruge og synkroniserer det over på en mobilenhed. Så kan montøren se hvad der bør være i for eksempel et elskab og han kan opdatere de informationer ude ved elskabet via den mobile enhed, fortæller Niels Koldsø.

Første ordre – blod på tanden
Ordren til Grindsted El & varemværk er den første i Smart Assets og Daxtuas historie, og det bliver langt fra den sidste, hvis det står til Niels Koldsø, der har store planer.

- Vi skal ud på det danske marked og så vil vi gå til nærmarkederne. Her i foråret vil vi rundt til alle elforsyningsselskaberne og så fortsætter vi ellers rundt til de resterende forsyningselskaber, fortæller han.

Kontrakten med Grindsted El & Varmeværk er kommet hus via Niels Koldsøs og jesper Ladegaards netværk.

Ikke fikst og færdigt
Smart Asset er som nævnt udviklet af Daxtua men i samarbejde med to forsyningsselskaber - og det arbejde er langt fra slut.

- Det er stadig et produkt i udvikling. Det er ikke fikst og færdigt – vi har et roadmap over, hvad der skal ske. Nu får vores kunder lov til at byde ind. Grindsted El & Varme har allerede været med til at præge et par ting i produktet, siger Niels Koldsø og tilføjer:

- Så vi er fleksible, men der er også en grænse. Meget specifikke ønsker skal tilkøbes, de bliver ikke en del af produktet, slutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078