23948sdkhjf

Færgen bruger mere gas end ventet

Samsøs nye naturgasfærge bruger en del mere gas end beregnet - et bevis på, at når tallene fra tegnebordet rammer virkeligheden, kan der ske uventede ændringer
Samsøs gasfærge Prinsesse Isabella har i 2015 brugt mere gas end ventet, og derfor er budgettet fra 2015 til 2016 steget med 2,6 mio til 11 mio kroner.

Men det er ikke overraskende, mener færgedirektør ved Samsø Rederi Carsten Kruse, i et notat på Samsø Rederis hjemmeside.

At købe en ny færge er nemlig ikke som at købe en ny bil - der følger ikke fastlagte forbrugstal med en færge, derfor er man nødt til at bruge en række parametre for at beregne det forventede forbrug. Som kan ændre sig, når færgen kommer på vandet.

I kontrakten med det værft, der skal bygge færgen, bliver der ikke indbygget nogen form for garanti omkring energiforbruget. Ganske enkelt fordi der er så mange faktorer, der indvirker på energiforbruget, som værftet eller motorfabrikanten ikke har noget med at gøre; ruten, havne, trafik på søen, lasten, fartplanen, vind, vejr, strøm, dem der sejler færgen og styrer teknikken.

I notatet på Samsø Rederis hjemmeside oplyser Carsten Kruse, at energibudgettet for Prinsesse Isabella blev beregnet i 2014, hvor færgen stadig lå på værft i Polen.

- Alle beregninger blev derfor baseret på de tilgængelige teoretiske data, der fandtes på daværende tidspunkt. Nogle af disse faktorer kendes med 100 pct. sikkerhed, andre beregnes, oplyses fra leverandører. Eller der foretages et kvalificeret gæt, når der ikke foreligger præcise data, fortæller Carsten Kruse i notatet.

Færgens kaptajner har sammen med maskinchefen en stor opgave i at finde den mest optimale måde at sejle færgen på, og derfor har Samsø Rederi også haft stort fokus på videndeling mellem personalet. Særligt ved anløb til havnene kan de lære af hinanden, fortæller Carsten Kruse:

- Efterhånden som vi sejler med skibet, bliver vi klogere på hvordan det fungerer på den mest effektive måde. Det faktum, at vi ikke har kunnet sejle på to motorer og har været tvunget til at starte den 3. motor, har medført en betydelig omkostning. Vi har samtidigt skulle lære skibet at kende og kaptajnerne har skullet lære at sejle det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094