23948sdkhjf

Lovgivning og afgifter hæmmer den grønne omstilling

Den grønne omstilling skal i væsentligt omfang ske i fjernvarmesektoren, men lovgivning og afgiftsstruktur må moderniseres for at nå målsætningen med fossilfri boligopvarmning i 2035.
Den grønne omstilling skal i væsentligt omfang ske i fjernvarmesektoren, idet over 60% af den samlede boligmasse i Danmark vil blive opvarmet af fjernvarme. Med henvisning til den politiske målsætning om at al boligopvarmning senest i 2035 skal ske med fossilfrie energikilder er der således mindre en 20 år tilbage, hvilket ikke er lang tid for en så ambitiøs målsætning. Hidtil har omstillingen foregået fodslæbende bl.a. fordi den danske lovgivning og afgiftsstruktur ikke i tilstrækkeligt omfang er forberedt til at understøtte den grønne omstilling, selv om man i Varmeforsynings-lovens §1, stk.1 kan læse flg.:

- Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

Fjernvarmen skal herudover produceres billigst muligt og der må kun indregnes nødvendige omkostninger i fjernvarmeprisen, idet ”hvile i sig selv”-princippet er gældende for al fjernvarmeproduktion i Danmark. Disse regler fremgår af Energitilsynets vejledning Fjernvarmeprisen, rigtig første gang.

- Princippet om nødvendige omkostninger betyder, at varmevirksomhederne skal vise, at de driver varmevirksomheden omkostningseffektivt. Omkostningseffektivitet betyder, at varmevirksomhederne producerer og distribuerer fjernvarmen sådan, at fjernvarmeforbrugerne skal betale så lidt som muligt for en sikker og stabil fjernvarme. Produktion og distribution skal naturligvis ske inden for de rammer og muligheder varmevirksomheden har – og varmeforsyningsloven giver.

Da den grønne omstilling er nødvendig jf. den politiske målsætning, opstår der imidlertid et dilemma i forhold til de gældende regler, idet omstillingen vil betyde omkostninger, der ikke er absolut ”nødvendige” for at sikre den billigste fjernvarmepris.

Et praktisk eksempel er de nuværende meget lave priser på naturgas, der for mange fjernvarmeværker får den konsekvens, at varmeproduktion på ikke-fossile energikilder vil medføre højere varmepriser, hvilket bremser investeringer i den grønne omstilling.

Herudover skal de fossilfrie løsninger præstere markant lavere produktionspriser for at konkurrere med eksisterende fossile løsninger, fordi der er investeringer forbundet med at indføre den nye teknologi, som også skal indregnes i varmeprisen.

For at afbøde misforholdet er solvarme og biomasse i dag fritaget for afgifter, men disse to teknologier kan ikke alene klare den grønne omstilling. Afgiftsfritagelsen betyder altså, at der bliver tale om et voksende provenutab for Statskassen i takt med udbygningen med de afgiftsfrie varmekilder.

Hvis den grønne omstilling skal ske neutralt for Statskassen og retfærdigt for de skatteydere, som ikke forsynes med fjernvarme, må der ske en omlægning af energiafgifterne for fjernvarmesektoren.

Afgiftsstrukturen, der i dag er meget kompleks, kunne omlægges meget enkelt således at:

  1. Afgiftsprovenuet til Staten sikres
  2. Forenkling af afgiftsstrukturen gennemføres
  3. Alle forbrugere får en ensartet varmeafgift
  4. Den grønne omstilling fremmes

En simpel løsning er at indkræve afgifter og moms til staten i forbrugsleddet, således at alle fjernvarmekunder betaler den samme enhedsafgift for den varme, der forbruges.

Fjernvarmeværkerne opkræver allerede i dag betaling inkl. afgifter efter forbrug, og det ville derfor ikke betyde væsentlige ændringer i opgørelsen (om nogen) for afregningen til den enkelte forbruger.

Hermed bliver afgiftsbelastningen ensartet og retfærdig for alle skatteydere og ikke skævvredet af et voksende indirekte statstilskud til fjernvarmesektoren. Samtidig bliver det meget nemt for Finansministeriet at styre det samlede afgiftsprovenu til Statskassen, idet afgiftssatsen løbende kunne reguleres i takt med det ønskede provenu.

PSO-afgiften, der i dag anvendes til finansiering af udbygningen med vindkraft, burde afskaffes eller flyttes til indkomst- og virksomhedsbeskatningen, idet omkostningerne til vindudbygningen ikke kun omfatter elforbrugerne, men hele samfundet.

Med en simpel afgiftsstruktur flyttet til forbrugsleddet og dermed let forståelige rammebetingelser for fjernvarmen, bliver det meget enklere for fjernvarmeværkerne at træffe robuste beslutninger for den grønne omstilling, idet det selvskabsøkonomisk bliver enkelt at sammenligne de forskellig tekniske løsningsmetoder uden at skulle være hæmmet af usikkerheden om kommende ændringer i afgifterne i produktionsleddet.

De besværlige og vanskeligt forståelige afgiftsregler for udnyttelsen af overskudsvarme fra fx industrien til fjernvarmeproduktion kunne også bortfalde, idet provenuet til Statskassen er sikret ad anden vej.

Udfasningen af de fossile brændsler kunne evt. indskrives i Varmeforsyningsloven, således at fjernvarmeværkerne kunne indregne investeringerne til fx en fasevis grøn omstilling som nødvendige omkostninger.



Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078