23948sdkhjf

Regeringen vil nedlægge Energisparerådet

Energisparerådet fungerer ikke i sin nuværende form og omdannes til to paneler. - En de facto nedlæggelse, lyder det fra Det Økologiske Råd.
Med et snuptag vil regeringen nu nedlægge Energisparerådet.

Rådet, der har til formål, at yde rådgivning og komme med konkrete anbefalinger til energispareindsatsen, omdannes til to paneler - et husholdnings- og bygningspanel og et erhvervspanel.

Det har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), i følge Licitationen, meddelt energiforligskredsen kort før jul.

I sin nuværende form, er Energisparerådet præget af mange forskelligartede aktører med forskellige fokusområder og forskellige interesser og det vurderes derfor, at rådets styrker i forhold til koordinering og erfaringsudveksling om energispareindsatsen kan fastholdes og endda forstærkes med en anden organisering.

Søren Dyck Madsen, klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd, er ikke enig i den vurdering.

- Allerede i dag har man mulighed for at nedsætte paneler, som Energistyrelsen kan trække på. Den mulighed har man eksempelvis benyttet sig af i arbejdet med det nye bygningsreglement, hvor man samlede en bred kreds af fagfolk. Derfor ser vi vi det som en de facto nedlæggelse af Energisparerådet, og det er ærgerligt, for den funktion, som rådet har udført, er for vigtig til at blive fjernet, siger han til Licitationen.

Energisparerådet blev nedsat i efteråret 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109