23948sdkhjf

Dong efterlyser nye medarbejdere

Nærmere betegnet 15-16 medarbejdere, der skal være med til at styrke energirådgivning til erhvervslivet i Jylland.
Der er rivende efterspørgsel efter energirådgivning i erhvervslivet. Dong Energy udvider med nyt kontor i Aalborg og efterlyser flere folk.

- Der er et stort potentiale for at spare på energien i erhvervslivet, og vi regner som minimum med at kunne hjælpe kunden med at skære 10-15% af deres energiforbrug væk, fortæller afdelingschef Palle Yde Poulsen, Dong Energy.

Mander op
Dong Energy mærker en øget efterspørgsel efter rådgivning, så selskabet efterlyser op til 15-16 nye medarbejdere. Og så skal indsatsen styrkes i Jylland:

- Vi vil være tæt på kunderne, så lige nu søger vi en teamleder og en nøglemedarbejder, der skal hjælpe os med at starte et nyt kontor i Aalborg. Her er det ambitionen at ansætte yderligere fem-seks medarbejdere. I Skærbæk og Virum udvider vi den nuværende stab med cirka 8-10 medarbejdere, fortæller Palle Yde Poulsen.

Dong Energy er især på udkig efter ingeniører, maskinmestre eller lignende faggrupper.

Stort potentiale
I de sidste par år har Dong Energy hjulpet flere end 100 danske virksomheder med at spare på energien. Hos nogle af virksomhederne bliver besparelsen på helt op til 25-30% af det samlede energiforbrug.

En undersøgelse fra sommeren 2015 bekræfter, at der stadig er stort potentiale og lavt hængende frugter. Ingeniørforeningen (IDA) spurgte således flere end 400 af sine medlemmer, der er beskæftiget med energirådgivning, og de vurderer erhvervslivets sparepotentiale til 16%.

- Det svarer til, at danske virksomheder sparer ni milliarder kroner. Det er vel at mærke en besparelse som kommer igen år efter år. Så at spare på energien styrker virksomhedernes konkurrencekraft ganske markant, konstaterer Palle Yde Poulsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125