23948sdkhjf

Aalborg Varme udskifter 38.000 målere

Om en god måned sendes udskiftningen af 38.000 fjernaflæste målere i den nordjyske hovedstad i EU-udbud.
Aalborg Varme A/S vil inden 2020 have udskiftet samtlige varmemålere hos sine forbrugere.

- De her målere repræsenterer vores kontakt med kunderne. Det skal være langt mere smidigt og dynamisk, fortæller varmeforsyningschef ved Aalborg Varme, Jesper Møller Larsen om beslutningen om at gøre alle målere fjernaflæste.

- Vi gør det samme som elselskaberne gør med elmålerne, der skal være udskiftet til fjernaflæste inden 2020. Vi gør det bare af os selv, forklarer han, da det indebærer an lang række fordele i forhold til såvel kunder som drift.

Tre udbud i et
Når de 38.000 varmemålere sendes i udbud omfatter opgaven tre ”ting”.

- Vi udbyder selvfølgelig opgaven med at levere målerne, derudover selve målerudskiftningen og sidst udbyder vi dataindhentningssystemet, altså det radiosystem, der skal etableres over hele byen, for at vi kan hente data ind fra målerne, fortæller Jesper Møller Larsen.

Opgaven forventes sendt i EU-udbud i januar 2016 og det forventes, at man har fundet de rette virksomheder til opgaven omkring marts 2016. Udskiftningen af målerne skal nemlig gerne påbegyndes i 2016 og være færdiggjort inden 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094