23948sdkhjf

Kamstrup ansætter medarbejder nummer 1000

Robert Bork Hansen er medarbejder nummer 1.000 hos målerproducenten.
Det går stærkt for den østjyske teknologivirksomhed Kamstrup. Det kan i den grad aflæses på antallet af nytilkomne medarbejdere.

Alene i år har Kamstrup ansat over 100 medarbejdere, og målt over de sidste to år er virksomheden gået fra 800 til nu at tælle 1000 medarbejdere, hvoraf cirka 750 er placeret på Kamstrups hovedkontor i Stilling.

Medarbejder nummer 1.000 Robert Bork Hansen, der i dag er blevet ansat som Technical Project Engineer, er en af de medarbejdere, der skal geare Kamstrup til vækst de kommende år:

- Jeg valgte at søge job hos Kamstrup, fordi det virker som en meget dynamisk virksomhed, hvor der sker meget, og de er med helt fremme, når de udvikler løsninger og produkter. Det er meget fascinerende, at Kamstrup som tidligere var kendt for at producere målere, nu udvikler intelligente løsninger til forsyningsbranchen.

Store investeringer i udviklingsafdelingen
Accelerationen af de mange nyansættelser er dels drevet frem af en stigende global efterspørgsel, dels en ambitiøs vækstplan om at blive verdensførende indenfor intelligente løsninger til måling og styring af energi- og vandforbrug.

Derfor investerer Kamstrup også massivt i specialiserede og højtuddannede medarbejdere. Det er særligt virksomhedens udviklingsafdeling, der har ansat mange nye medarbejdere i år, men også funktioner som salg og marketing har haft markant flere nyansættelser end tidligere.

- Kamstrup er en vækstvirksomhed, men at det skulle gå så hurtigt med at runde medarbejder nummer 1000, var det nok alligevel de færreste af os, der havde regnet med for blot få år tilbage. Vi er naturligvis stolte over at runde en milepæl i virksomhedens historie, siger Michael Stubbe, Vice President for HR i Kamstrup.

Ny fløj under opførsel
I december 2012 indvidede Kamstrup en fløj på 3.400 kvadratmeter, og for tre måneder siden begyndte virksomheden opførslen af en ny 2.400 kvadratmeter stor bygning med mødefaciliteter og plads til cirka 100 medarbejdere. Den nye fløj skal tages i brug fra sommeren næste år og vil blandt andet huse en del af virksomhedens udviklingafdeling.

- Udvidelsen er nødvendig for, at vi til stadighed kan effektivere vores arbejdsplads og skabe de bedste rammer til vores medarbejdere. Jeg er dog ret overbevist om, at dette ikke er den sidste store udvidelse i Kamstrups historie, siger Michael Stubbe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125