23948sdkhjf

Combigas er blevet kæmpesucces på fem år

Biogas-virksomheden forventer at tredoble omsætningen i 2016
Combigas, der med base i nærheden af Tarm sælger biogasanlæg til både ind- og udland, har på fem år skabt en solid succes med støt stigende millionomsætning. Firmaet har aldrig solgt så mange anlæg som nu, skriver JydskeVestkysten.

Allerede nu har Combigas stort set udsolgt i 2016 med blandt andet fire anlæg i Danmark, fire i Frankrig og tre i England. Omsætningen i år forventes af blive 30 millioner kroner, og næste år forventes den at være mere end tredoblet, skriver avisen.

- De ligger bedst hos landmændene

Filosofoen bag er ifølge formand Kent Skaanning, at biogasanlæg ligger bedst hos landmændene frem for hos kapitalinteresser.

- Bønderne skal selv eje anlæggene. Det er deres affaldsstoffer, og derfor synes vi, at det er dem, der skal have gevinsten ved at drive et biogasanlæg. Derfor er vi heller ikke så vilde med de anlæg, der er ejet af eksterne investorer og energiselskaber. Jeg har aldrig hørt om nogen, der har tjent på at sælge gylle til biogasanlæg, men jeg har hørt om mange, der tjener penge på selv at have et biogasanlæg. Ude på gårdene kan biogasanlæg bidrage positivt til landmændenes økonomi, og det har de godt nok brug for i disse tider, siger Kent Skaanning til JydskeVestkysten.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125