23948sdkhjf

IDA: Teknologifattig finanslov skuffer ingeniørerne

Næste års husholdningsbudget risikerer at sætte den teknologiske udvikling på pause, mener Ingeniørforeningen.
Med udsigten til at både forskning og uddannelse bliver kraftigt reduceret i finansloven for næste år, er der ikke den store jubel i Ingeniørforeningen. Formand Frida Frost mener, at Danmark risikerer at gå glip af vækst og varige job, når nedskæringer på forskning og uddannelse skal være finansieringskilder.

- Forskning og uddannelse er hjørnestene i udviklingen af velfærdssamfundet. Det er områder, som er helt essentielle for et land af Danmarks størrelse, og her ligger den tekniske forskning helt i toppen. Det er ikke et område, hvor man som nation bør stoppe op eller bevidst vælge at slå bak. Den teknologiske udvikling går stærkt, og følger vi ikke med og satser massivt på at fremme de rigtige kompetencer, misser vi en gylden mulighed for et godt afsæt til at komme styrket ud af den aftagende krise, siger hun, og beklager samtidig, at regeringen også har valgt at køre grønthøsteren over landets gymnasier, universiteter og øvrige uddannelsessteder.

Ifølge Frida Frost hænger det ikke sammen, at politikerne på den en side snakker om vækst – og gerne i hele landet – og på den anden side skærer i helt vitale forudsætninger for vækst.

- Hvis vi skal sikre hjemlige produktionsarbejdspladser og udnytte og udvikle det potentiale, der er i de mange små og mellemstore virksomheder rundt om i landet, er det uomgængeligt, at den tekniske forskning skal opprioriteres. Ellers har Danmark ikke en fremtid som industrination. Derfor er det helt afgørende, at vi får løftet forskningen i eksempelvis automatisering og andre teknologier, som kan styrke produktionsvirksomhedernes konkurrencekraft. Det vil for alvor medvirke til, at vækst og fremgang ikke kun bliver et storbyfænomen, siger Frida Frost.

Som et af de få lyspunkter påpeger Frida Frost, at det er godt at iværksættervirksomheder igen får mulighed for at udstede medarbejderaktier, der først beskattes ved salg.

- Det er et vigtigt instrument for teknologiiværksættere i forhold til at kunne tiltrække kompetente medarbejdere, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094