23948sdkhjf

Euro Therm kører ny teknisk chef i stilling

Stifter og medejer af Euro Therm har netop sluppet tøjlerne og frasolgt sin sidste andel af virksomheden. Ny teknisk chef er på plads.
Euro Therm var i mange år et familieejet selskab med brødrene Michael og Lars Jørgensen i spidsen. I 2010 købte nuværende direktør Jan Depenau en tredjedel af forretningen, mens en anden tredjedel kom på kapitalfonden Industri Udviklings hænder. Den sidste tredjedel fortsatte i familiens eje repræsenteret ved Michael Jørgensen.

Nu har denne midlertid helt sluppet tøjlerne og solgt resterne af sit og svigerindens ejerskab. Samtidig er han fratrådt stillingen som teknisk direktør i virksomheden.

- Michael har været teknisk chef de seneste 5 år, og vi har været rigtig glade for at have ham med. Men vi har allerede fundet en ny mand til stillingen. Vores servicechef gennem de seneste 4 år, Anders R. Jacobsen har siden august fungeret som teknisk chef side om side med Michael, og er nu helt klar til at løfte opgaven, fortæller direktør Jan Depenau.

Euro Therm har ligeledes hentet en ny servicechef, Michael Riis Bjerre, som kommer fra Babcock Wilcox & Vølund.

Sund virksomhed
Michael Jørgensen forlader en virksomhed i vækst.

I regnskabsåret for 2014/2015 landede man en bruttofortjeneste på 23,9 mio. kr. og et overskud på 9,7 mio. kr. Det skal ses i sammenligning med året før, hvor bruttofortjenesten lå på 13,4 mio. kr. og resultatet på 4,0 mio. kr.

Ifølge virksomhedens årsrapport forventes ligeledes et tilfredsstillende resultat for regnskabsåret 2015/2016, og Jan Depenau forventer da også at det kommer til at holde stik.

- Det går godt. I forrige uge blev der tændt ild i en kedel i Nexø på Bornholm, i sidste uge var det et anlæg i Thorsminde der blev startet op og så kører vi et stort projekt Lemvig, dertil kommer det store EUDP-projekt med Force ved siden af de daglige opgaver, fortæller Jan Depenau.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082