23948sdkhjf

Stor interesse for tilskud til store varmepumper

Energistyrelsen har modtaget ansøgninger fra 22 fjernvarmeselskaber og virksomheder om tilskud til store varmepumper.
Den 12. oktober 2015 udløb fristen for at søge om tilskud til store varmepumper.

Energistyrelsen har modtaget ansøgninger om 22 varmepumpeprojekter fra interesserede fjernvarmeværker og selskaber. Der er ansøgt om opstilling af varmepumper med en samlet varmekapacitet på 52 MW og en samlet anlægspris på 375 mio. kr. Heraf er der ansøgt om 84 mio. kr. i tilskud.

Energistyrelsen vil nu undersøge, om ansøgningerne opfylder tilskudsordningens prioriterings- og tildelingskriterier. Når resultatet foreligger, vil Energistyrelsen informere ansøgerne. Energistyrelsen forventer at udmelde tilsagn eller afslag på tilskud senest den 15. december 2015.

Om puljen til store eldrevne varmepumper
På Finansloven for 2015 indgår en pulje på 27,5 mio. kr. til at etablere og udbrede kendskabet til anvendelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen.

Endvidere er afsat 4,0 mio. kr. i 2015 til et rejsehold, der har til formål at hjælpe fjernvarmeværker med konkret implementering af varmepumpeløsninger. Rejseholdet skal rådgive værkerne om de konkrete muligheder for at etablere en stor varmepumpe til fjernvarmeproduktion ud fra de energiressourcer, der er tilgængelige i nærområdet. Rejseholdet har siden maj 2015 indtil videre besøgt 43 fjernvarmeværker.

Kilde: Energistyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08