23948sdkhjf

Aktionærer bag nyt milliardkrav til Dong

Et nyt krav i milliardklassen kan ramme Dong. Bag kravet står nogle af koncernens egne aktionærer.
Milliardkravet kommer som følge af den igangværende sag om Elsams misbrug af dominans på elmarkedet, men denne gang er det ekstra surt for Dong, da en del af selskabets aktionærer står bag. Det skriver dagbladet Børsen.

- Hvis man laver en kold og kynisk beregning, får vi mere ud af at gå med i sagen og kradse penge ud af Dong, end vores ejerandel giver. Og så har jeg det sådan, at der må vi varetage vores egne kommercielle interesser, siger Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør i Aura Energi, tidligere Galten Elværk, som ejer ca. 0,7 pct. af aktierne i Dong Energy.

Carsten Höegh Christiansen er sammen med andre mulige sagsøgere indkaldt til møde for at drøfte sagen og opgøre det endelige krav til Dong Energy.

Ifølge Børsen vurderer flere kilder, at kravet ligger i omegnen af 2 mia. kr. Og det er vel at mærke oveni de 4,4 mia. kr., som 1100 energiselskaber stævnede Dong for i 2007 også som følge af sagen om, hvorvidt Elsam misbrugte sin dominante position i årene 2003-2006.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158