23948sdkhjf

Medicinen har virket for barmarksværkerne

Energiforliget fra 2012 har givet kontante resultater. De 35 første barmarksværker, der fik frit brændselsvalg, har nu skåret priserne ca. 9.000 kroner ned.
Biomasse eller en transmissionsledning til naboværket. Den recept har vist sin værdi for de mange familier, der er tilknyttet nogle af de 35 barmarksværker, som med energiforliget fra 2012 fik frit brændselsvalg.

Tidligere var de tvunget til at bruge naturgas, men disse 35 små naturgasfyrede kraftvarmeværker fik lov at installere en 1 MW biomassekedel eller eventuelt at etablere en transmissionsledning til et naboværk.

- Fra at have varmepriser på mere end ca. 27.000 kroner for et standardhus, så er de nu gennemsnitligt nede på knapt 18.000 kroner. Medicinen har virket, kan vi konstatere, siger økonomisk konsulent Anders Jespersen fra Dansk Fjernvarme.

Forbrugerne får nemlig stadig nøjagtig den samme vare; nemlig fjernvarme, men til en helt anden pris. Helt præcist har de 35 barmarksværker gennemsnitligt sænket varmeprisen 8.972 kroner.

Gassum-Hvidsten
Blandt de 35 barmarksværker er det Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk, der har opnået den laveste pris. Her koster det nu 10.610 kroner at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 18,1 MWh fjernvarme. Det er mere end 20.000 kroner mindre end for bare halvandet år siden.

De markante prissænkninger har været med til at skabe vækst lokalt. Eksempelvis har man nogle steder fået gang i et ellers dødt boligmarked, fordi husene ikke kunne sælges på grund af de tårnhøje varmeregninger. De lavere priser betyder eksempelvis også, at de lokale fjernvarmeselskaber har oplevet vækst i antallet af tilkoblede boliger. Og at forbrugerne har fået flere penge mellem hænderne til andet end at betale varme med. For et værk med 300 forbrugere, betyder en prissænkning på 9000 kroner for et standardhus eksempelvis, at forbrugerne sparer op mod 3 millioner kroner.

De 35 barmarksværker, der oprindelig var de dyreste, har siden fået følgeskab af de næste 50 værker på listen. Også disse 50 har fået mulighed for at installere en 1 MW biomassekedel eller eventuelt at etablere en transmissionsledning til et naboværk.

Kilde: Dansk Fjernvarme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079