23948sdkhjf

Dong Energy: Vejen mod en børsnotering

Dong planlægger en børsnotering inden for de næste 18 måneder.
I forbindelse med Dong Energy’s kapitaltilførsel i februar 2014 blev det besluttet af aktionærerne og selskabet at udvikle en plan for Dong Energy’s fortsatte strategiske udvikling frem mod en mulig børsintroduktion. Denne plan er nu blevet færdiggjort med følgende resultater og hovedprioriteter:

- Dong Energy planlægger at gennemføre en børsintroduktion inden for de næste 18 måneder, betinget af markedssituationen. Dong Energy vil nu gå i gang med forberedelserne, således at en børsintroduktion kan finde sted så hurtigt som muligt, skriver energiselskabet i en meddelelse.

Den strategiske tilgang
Frem mod børsnoteringen vil fortsætte med at styrke sin position som et grønt energiselskab, baseret på førende kompetencer inden for havvind og biomasse samt inden for distribution og salg forankret i Dong Energys danske hjemmemarked.

Samtidig vil bestyrelsen og direktionen i Dong Energy have fuldt fokus på at få gennemført den nye plan for virksomhedens E&P forretning, så således tilpasses de nye markedsvilkår. Derudover skal der gennemføres strategisk review af selskabets E&P forretning med henblik på at beslutte, hvordan man bedst kan positionere E&P fremover.

De fire forretningsområder
Dong Energy har udarbejdet hovedprioriteter for hvert af de fire forretningsområder.

For området Wind Power fortsættes den profitable vækst og arbejdet med at reducere omkostninger til energi fra havvind med henblik på at styrle Dong Energys globale position.

Forretningsomrdået E&P skal tilpasses de nye markedsforhold. Samtidig skal de nuværende udbygningsprojekter færdiggøres, porteføljen optimeres, omkostningerne reduceres og der skal investeres i en bæredygtig og langsigtet reservegenskabelse.

Divisionen for Thermal Power vil fortsat arbejde med at udnytte kompetencerne og teknologierne inden for biomasse med henblik på at udbygge en værdiskabende førerposition inden for bioenergu og fortsætter områdets skifte fra fossile brændsler.

Dong Energys forretningsområde Customers & Markets vil fortsætte med at styrke konkurrenceevnen i distributions- og salgsforretningen med henblik på at fastholde en stabil, reguleret indtjeningsplatform, der er forankret i Dong Energy’s danske marked.

Frasalg & aktiemajoritet
Dong Energy vil, i fælles forståelse med den danske stat, på et passende tidspunkt og på markedsvilkår, sigte mod at frasælge selskabets gasdistributionsforretning samt olie- og gasrørledninger til Energinet.dk.

Den danske stat har bekræftet, at den vil bevare aktiemajoriteten i Dong Energy efter en børsintroduktion.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125