23948sdkhjf

Fortsat fremgang hos vindindustriens leverandører

Øget indtjening er blandt årsagerne til, at gruppen af leverandører i vindindustrien fortsat klarer sig bedre.
Spørger man leverandørvirksomhederne, er der grund til at tro, at den gode udvikling vil fortsætte. Analysen viser, at 82 procent af leverandørerne har positive/meget positive forventninger til deres konkurrenceevne de næste 12 måneder.

- Leverandørvirksomhederne viser over en bred kam positive tal. Foruden at udlandet efterspørger komponenter af høj kvalitet fra Danmark, skyldes den fortsatte vækst også, at der er øget efterspørgsel efter danskproducerede vindmøller, hvilket selvfølgelig smitter af på leverandørerne. Derfor har virksomhederne også god tro på fremtiden og deres udvikling fremadrettet, hvilket er særdeles positivt, siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien, der sammen med Deloitte har lavet analysen.

Fortsat vækst i afkast
Alene fra 2013 til 2014 er indtjeningen målt i forhold til investeringerne i leverandørindustrien forbedret fra 10 procent til knap 12 procent, og dette afkast af investeret kapital er nu mere end fordoblet siden 2009.

- Analysen viser, at der er økonomisk medvind i vindindustrien, og for første gang siden 2008 ser værdien af leverandørvirksomhederne ud til at være større end de investeringer, de har foretaget, siger Troels Lorentzen, director i Deloitte.

Alle analysens resultater lanceres på Wind Energy Denmark Annual Event 22. september i MCH Messecenter Herning.

Analysen findes digitalt på Vindmølleindustriens hjemmeside .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14