23948sdkhjf

Den første gas til fjernvarmen leveres om en uge

I starten af august påbegyndte Solrød Biogas indkøringen af anlægget og allerede om en uge leverer man den første gas til fjernvarmeproduktion.
For godt et år siden tog man første spadestik til Solrød Biogas og lørdag afholdte man åbent hus på anlægget. Indkøringen af kvæggylle og eluat påbegyndtes i starten af august og siden er det kørt som smurt i olie.

- Det går fantastisk. Bakterierne har vænnet sig til maden og er begyndt at producere. Allerede om en uge begynder vi at levere gas til fjernvarme, fortæller Kaj Holm Rasmussen, der er direktør hos Solrød Biogas og driftschef hos Solrød Fjernvarme.

At man allerede nu så småt begynder at levere det, man var sat i verden for, betyder også, at man inden årets udgang vil være på fuld effekt.

- Vi regner med at vi har fuld skrald på allerede i uge 48, fortæller Kaj Holm Rasmussen.

Biogasanlægget vil producere 10 mio. kubikmeter gas om året.

- Det er nok til at dække grundlasten hos fjernvarmen fra sidst på foråret, henover sommeren og til starten af efteråret, altså fra maj til september, fortæller Kaj Holm Rasmussen.

Åbent hus
Interesserede borger kunne kigge inden for på anlægget i lørdags den 12. september.

− Når vi inviterer til Åbent Hus er det derfor både for at vise anlægget frem, men samtidig også for at oplyse om anlægget og dets betydning for kommunen og borgerne som helhed. Mange har sikkert spørgsmål og vil gerne have alle detaljer med i forhold til, hvad anlægget betyder for dem og miljøet. Andre er måske nysgerrige på det tekniske og vil gerne se nærmere på, hvad et biogasanlæg er og hvordan man producerer biogas. Alle er velkomne, og vi skal gøre hvad vi kan for at svare på spørgsmål fra alle, sagde Niels Hörup, Borgmester Solrød og Bestyrelsesformand i Solrød Biogas, forud for det åbne hus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109