23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Xergi sender X-chopper ind på det amerikanske marked

Xergi har netop idriftsat den første X-chopper på et biogasanlæg i Minnesota. Den forbehandler restprodukter fra dåsemajs-produktionen.

Det er på Hometown Bioenergy i staten Minnesota i USA at man netop har taget den nye Xchopper i brug. X-chopperen skal forbehandle restbiomasse fra produktionen af majs til konsum, så det kan omdannes til biogas, oplyser Xergi.

Restbiomassen består primært af kolben samt de blade, der sidder omkring majskolben.

- X-chopperen skal findele bladene, så de kan pumpes igennem biogasanlægget og være føde for de bakterier, der producerer biogassen, fortæller salgschef Michael Kjølner Hansen fra Xergi.

Store udfordringer

Hometown Bioenergy har længe anvendt majs-resterne til biogasproduktion, men de hidtidige forbehandlingsteknologier har haft svært ved at findele bladene med lange og stærke fibre, hvilket har ført til nedbrud.

Bladene er desuden ikke blevet findelt godt nok og har derfor sat sig fast i pumper og biogasanlægget.

- Vores indledende undersøgelser viste, at X-choppe kan klare bladene, og den første uges produktion er gået godt, fortæller Michael Kjølner Hansen.

Stort potentiale i USA

- Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for vores teknologi på det amerikanske marked, og derfor håber vi naturligvis at X-chopperen på Hometown Bioenergy kan blive et vigtigt udstillingsvindue for os, siger Michael Kjølner Hansen.

Hidtil er X-chopper installeret på flere europæiske biogasanlæg. På det franske biogasanlæg, Tiper Méthanisation, har den igennem mere end et år kørt en kontinuerlig produktion på cirka 140 tons biomasse i døgnet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.478|