23948sdkhjf

Global Wind Power springer på vindbølgen i Afrika

Danske Global Wind Power øjner stort potentiale på det afrikanske vindmarked.
Den danske virksomhed Global Wind Power har med Marokko som indgangsport påbegyndt sin færd ind på det afrikanske kontinent og vindmarked. Det skriver Børsen.

Overordnet set gælder det om at komme med på elektricificeringsbølgen i Afrika.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Afrika bliver et eldorado for vedvarende energi de kommende 20-30 år. Som developer og projektmager er det afgørende, hvornår man skal gå ind med sin investering. Det tidspunkt er ved at være der i flere afrikanske lande. Vi ser helt aktuelt på projekter i Egypten, Tunesien, Ghana og Marokko, siger COO hos Global Wind Power, Michael Sandager

Vindenergien er helt utroligt konkurrencedygtig i Afrika og Michael Sandager peger på projekter i Sydafrika, der er bevis herfor.

Her koster strøm fra nye vindparker 50 euro pr. megawatttime og strøm fra solparker koster 64 euro pr. MWh. Til sammenligning koster strøm fra vindparkerne i Nordsøen mellem 84 og 100 euro pr. MWh, mens strøm fra det nyeste atomkraftværk i Storbritannien koster 109 MWh.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094