23948sdkhjf

Vindmøllegigant ansætter hundredvis af vikarer

Siemens Wind Power har foretaget en kovending, når det kommer til vikarer. For godt et år siden var halvdelen løst ansatte. I dag er det kun omkring 13 procent, der er vikarer.
Siemens Wind Power haft den kedelige rekord blandt industrivirksomheder, hvor de toppede listen med flest vikarer ansat. For godt et år siden var halvdelen af medarbejderne løst ansatte. Vindmøllefabrikken lovede at bringe antallet ned til 30 procent. Og den målsætning har virksomheden i dag mere end opfyldt. Det skriver Fagbladet 3F.

Virksomheden har altså fastansat i omegnen af 600 vikarer på fabrikkerne i Aalborg og Engesvang. Det svarer til, at omkring hver ottende arbejder i dag er løst ansat.

Tillidsfolkene på Siemens Wind Power har sammen med formand for 3F Industri i Aalborg, Benny Vinther Jensen, i længere tid kæmpet for at få nedbragt omfanget af vikarer. Og Benny Vinther Jensen er behersket optimistisk.

- Det er ved at være et fornuftigt niveau, selvom vi endnu ikke er tilfredse. Men det går nogenlunde i den rigtige retning, siger han.

Pressechef i Siemens, Rasmus Windfeld bekræfter, at alle vikarerne i Engesvang er blevet fastansat.

Han vil ikke bekræfte de præcise tal fra Aalborg, men "tendensen er rigtig":

- Vi har hele tiden haft en målsætning om at fastansætte flere vikarer. Ideelt set vil vi gerne kun have fastansatte, siger han til Fagbladet 3F.

Det kan dog ikke lade sig gøre.

- Vi befinder os i et fluktuerende marked. Vindmøller er så store, så vi ikke kan have et lager, men kun producere til ordrer. Nogle gange ved vi ikke, hvor stor produktion vi har om tre måneder. Derfor bliver vi nødt til at benytte os af vikarer, siger Rasmus Windfeld.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188