23948sdkhjf

Dong sælger transmissionsaktiverne i West of Duddon Sands

Dong henter milliard-beløb på salget af onshore transformerstationen, eksportkabler og offshore transformerstationen i havmølleparken West of Duddon Sands,
West of Duddon Sands, et joint venture-projekt, som er ejet af Dong Energy med 50 procent og ScottishPower Renewables ligeledes med 50 procent har i dag meddelt, at det har indgået en aftale om salg af transmissionsaktiverne til WoDS Transmission plc.

WoDS Transmission plc er ejet af et konsortium bestående af Macquarie Corporate Holdings Pty Limited (50 %) og 3i Infrastructure plc (50 %).

Transmissionsaktiverne har en værdi af 2,85 mia. kr. Aktiverne omfatter onshore transformerstationen, eksportkabler og offshore transformerstationen.

WoDS Transmission plc har valgt joint venture-partnerne i West of Duddon Sands til at levere drifts- og vedligeholdelsesydelser til transmissions-forbindelsen.

West of Duddon Sands Havmøllepark ligger ca. 15 km ud for Walney Island, Cumbria, i det Irske Hav i Storbritannien. Havmølleparkens 108 Siemens 3,6 MW-vindmøller har en samlet kapacitet på 389 MW og forsyner mere end 270.000 britiske husstande med ren vedvarende energi om året.

Frasalget sker i overensstemmelse med de britiske regler for offshore transmissionsejere (OFTO).


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156