23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Massive nedskrivninger trækker NKT i rødt

Dårlige resultater i NKT Cables’ aktiviteter i Asien og Stillehavsområdet koster i regnskabet for andet kvartal.

NKT havde i andet kvartal en organisk vækst på 6 procent og endte dermed med en samlet omsætning på 4,471 mia. kr.





EBIT endte med et underskud på 42 mio. kr. mod et plus på 86 mio. kr. i andet kvartal 2014. De røde tal skyldes dog nedskrivninger på i alt 393 mio. kr. foretaget i NKT Cables’ APAC-aktiviteter (region Asien og Stillehavet, red.) og i Photonics Group. Resultat før skat blev et underskud på 63 mio. kr. mod et plus på 47 mio. kr. året før





- På koncernniveau er udviklingen i kvartalet som forventet, operationelt EBITDA steg med 36 procent og den organiske vækst var 6 procent. Resultaterne er drevet af NKT Cables, der viste god fremgang både i vækst og indtjening, som var positivt påvirket af DRIVE-programmet. I Nilfisk var der flad organisk vækst, hvilket var lavere end forventet. Samtidig var indtjeningen påvirket af fortsatte investeringer i salg og service og af omkostninger i forbindelse med de midlertidige leveringsproblemer, der opstod i første kvartal, og som blev løst i andet kvartal, siger koncerndirektør Michael Hedegaard Lyng.





På baggrund af udviklingen præciserer NKT nu forventningerne til 2015. Der forventes nu en konsolideret organisk vækst på cirka 3 procent mod tidligere 0-3 procent og en forbedret operationel EBITDA-margin (std. metalpriser) på cirka 0,5 procentpoint fra 9,6 procent realiseret i 2014. Tidligere forventede NKT en forbedring på op til 1 procentpoint.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109