23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Turbulent oliemarked presser Mærsk

Rederigiganten fastholder dog sine forventninger til hele 2015.

I alt omsatte AP Møller-Mærsk for 21,1 mia. dollars (141,2 mia. kr.) i første halvår, og det betød en tilbagegang på 11 procent sammenlignet med første halvår 2014. I samme periode blev overskuddet efter skat reduceret med hele 24 procent til 2,7 mia. dollars (18,1 mia. kr.).

- Turbulensen i olieprisen har haft en negativ effekt på olie- og offshore markederne og i de olieafhængige lande. Dette har ændret forudsætningerne for Maersk Oil, Maersk Drilling, APM Terminals og APM Shipping Services, hvor planer fokuseret på omstilling til de volatile markedsvilkår vil erstatte de tidligere udmeldte profit- og vækstmål, siger CEO Nils Smedegaard Andersen.

Mærsk er presset

I Maersk Line faldt omsætningen med 6 procent til 12,5 mia. dollars (83,6 mia. kr.), mens overskuddet steg med 22 procent til 1,2 mia. dollars (8,0 mia. kr.). Hos Maersk Oil faldt omsætningen med hele 36 procent til 3,0 mia. kr. (20,1 mia. kr.). Halvåret endte dog med et plus på 345 mio. dollars (2,3 mia. kr.) mod et underskud i samme periode sidste år på 1,1 mia. dollars (-7,4 mia. kr.).

Hos APM Terminals var der tale om et mindre omsætningsfald på 2 procent og et fald i overskuddet på 20 procent til 351 mio. dollars (2,3 mia. kr.). Hos Maersk Drilling steg både omsætning og overskud til gengæld markant. Omsætningen endte på 1,3 mia. dollars (8,7 mia. kr.) svarende til en stigning på 33 procent, og overskuddet steg med 66 procent til 386 mio. dollars (2,6 mia. kr.).

På baggrund af udviklingen i første halvår forventer AP Møller-Mærsk stadig et resultat for hele 2015 på cirka 4 mia. dollars (26,8 mia. kr.).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02