23948sdkhjf

Minister vil lade kommuner stoppe havmøller

Protester over kystnære havmøller får energi- og klimaminister til at give kommunerne en håndsrækning i arbejdet med at bremse projekterne.
Efter sommerens lokale protester mod kystnære havvindmøller erklærer den nye energi- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, i følge Jyllandsposten, at han vil hjælpe kommunerne med at bremse mølleprojekterne.

- Man lægger gift ud for den grønne omstilling, når man trækker store vindmølleprojekter ned over hovedet på lokale borgere, som ikke ønsker dem, siger Lilleholt.

Han vil derfor ændre den såkaldte ”åben dør-procedure”, der gør det muligt, at kystnære projekter får grønt lys af Energistyrelsen, uden at de berørte kommuner kan stille noget op.

- Vi skal have en løsning, så kommunerne får mulighed for at stoppe et projekt, hvis de ikke synes, at det er fornuftigt, siger Lilleholt til Jyllands-Posten.

Fem steder i landet, bl.a. i Jammerland Bugt, Aarhus Bugt og Nissum Bredning, er der allerede givet tilladelser til forundersøgelser. Den nye minister er så påvirket af de lokale protester, at han ikke engang vil garantere de fem projekters fremtid.

Mølleproducenterne er klar til at drøfte sagen, men er uforstående over for tvivlen om de aktuelle projekter.

- Det vil være stærkt beklageligt, for så kan man ikke regne med de regler, der gælder. Det overgår min fantasi, hvis ministeren vil lovgive med tilbagevirkende kraft, siger direktør Jan Hylleberg, Vindmølleindustrien, til Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11